Portrættet af Laurits Andersen, befinder sig på Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot
Laurits Andersen blev født den 6. august 1849, og boede hele sin barndom og ungdom i København.
Kun 6 år gammel mistede han sin far, der havde deltaget i den første slesvigske krig, hvor han blev ramt af en kugle i låret i slaget ved Isted.
Som ung kom Laurits Andersen i lære på et lille maskinværksted i København og efter udstået læretid fik han arbejde på Orlogsværftets maskinværksted.
Han havde lyst til at rejse ud og 21 år gammel tog han i 1870 til Skotland, hvor han blev ansat på en maskinfabrik med skibsværft. Her var han med til at bygge et skib, der skulle til Singapore, og et halvt år senere fik han tilbudt et job som maskinassistent på skibet. Han afmønstrede i Singapore, og fik hyre hos en række rederier, der sejlede på blandt andet Kina og Indonesien, og efter nogle meget dramatiske og begivenhedsrige krigsår etablerede han eget maskinværksted i Kina.
Han fik betroet store opgaver til den kinesiske flåde, og blev blandt andet dekoreret med den dobbelte drageorden.
I 1884 var han på et kort besøg i Danmark for at besøge sin gamle moder, men efter et halvt år trak Kina igen i ham, og han vendte tilbage til Shanghai, hvor han nedsatte sig som rådgivende ingeniør.
I 1890 købte han eneretten til en amerikansk Bonsack cigaretmaskine, og det blev starten på et stort industrieventyr. Med en kæmpe arbejdsindsats opbyggede han en imponerende virksomhed, som efterhånden beskæftigede 10.000 kinesere og 500 europæere og amerikanere. Virksomheden var i 1920’erne efter sigende den største forretning i hele Kina. At Laurits Andersen var en betydningsfuld person ses blandt andet af, at han fik audiens hos USA’s Præsident Roosevelt for at forelægge og drøfte problemer omkring handelsmæssige forhold i Kina.
Laurits Andersen solgte virksomheden til American Tobacco Co (senere British American Tobacco Co), men blev i ledelsen af virksomheden i Kina.
Laurits Andersen, der havde arbejdet sig op fra meget beskedne kår, var blevet en meget velhavende mand, men han hørte ikke til de mennesker, der gerne ville vise sig og prale af sine penge – tværtimod levede han meget beskedent og tilbagetrukket i Shanghai.
Han besøgte i de sidste 58 år af sit liv kun Danmark tre gange, og under et af besøgene oplevede han Christiansborg slotsbrand, hvilket gjorde et stort indtryk på ham, og det var en begivenhed, som han aldrig glemte.
I 1925 blev der i Danmark gennemført en landsindsamling til oprettelse af et nationalmuseum. Indsamlingen gik trægt, men da Laurits Andersen ydede en donation på 50.000 pund, hvilket var et meget stort beløb efter datidens forhold, kom der gang i indsamlingen.
Laurits Andersen syntes, at han med sin donationen kunne vise sin taknemmelighed over for sit fædreland på en måde, som virkelig kunne mærkes. Og fædrelandet hædrede efterfølgende Laurits Andersen ved at udnævne ham til Kommandør af Dannebrog.
At gaven til Nationalmuseet ikke var Laurits Andersens eneste udtryk for hans hengivenhed til sit fædreland, viste hans testamente, der bestemte, at hele hans formue skulle gå til oprettelsen af en samfundsgavnligt fond i Danmark.
Laurits Andersen døde i Shanghai den 15. april 1928 i en alder af 78 år.
Laurits Andersen blev begravet i Shanghai, og på hans grav blev opsat en meget smuk gravsten. Et af Fondens primære formål er at vedligeholde gravstedet, men i 1980 kunne Fonden konstatere at kirkegården i Shanghai under Kulturrevolutionen var blevet nedlagt og gravene flyttet til den internationale kirkegård i Honqtiao, Shanghai, hvor der i dag er en enkel mindesten.
Fondsbestyrelsen besluttede senere at oprette et Kina stipendium for på denne måde at hædre fondets stifter.
Den første Kina-stipendiat blev udsendt i september 1996 og siden har langt over ethundrede modtaget et stipendium.